Velkommen til
TunøTunømagien
Hvilken velsignelse! Du har fragtet dig selv til Hou Havn. Hilst på de smilende færgemænd Carsten, Søren eller Claus og trukket en beskeden papkaffe i automaten på den rød-hvide rutebåd. Og efter en kort sejlads står du nu her. Med Kattegat i øjenkrogen og berusende frisk luft i næseborene. Spørgsmålene melder sig. Hvad skal der i ganen, hvor skal du hvile, og hvad skal du have på opleveren?
Det håber vi med denne hjemmeside at give dig svar på. Kigger du på den, vil du også finde ud af, hvorfor vi har universitet bag købmanden, parringsstation i skoven, et fyrtårn på toppen af kirken og flere fasaner end køretøjer på vejene. Vigtigst af alt skal du vide, at der på Tunø er plads til at være, lige som du er. Og hvis alt det ikke kan få dig til at rive returbilletten itu, så kan det forhåbentlig få dig til at bestille en til.
Velkommen til Tunø.
Tunøs natur
Fra bilfri stier og blomstrende overdrev til klinter med havudsigt – naturen på Tunø er lille i størrelse, men stor i oplevelser.
Overnatning
Fra charmerende ø-hoteller og sommerhusidyl til teltplads ved stranden – på Tunø finder du overnatning med stilhed, ro og nærvær.
Smag på Tunø
Fra friskfanget hummer til lokale kartofler og søde sager hos købmanden – på Tunø er maden lige så charmerende som øen selv.


