Tunø – bilfri ø

Erhverv

Tunø har en masse fantastiske muligheder for aktiviteter. Dyk ned i de nedenstående muligheder og gå på opdagelse.

Erhverv

ERHVERV

Tunboerne ernærede sig frem til primo 1960-erne ved landbrug og lidt fiskeri. I 1965 blev Tunø fredet, bortset fra to sommerhusområder og selve Tunø By, for at sikre ørn og naturen som rekreativt område.

I dag findes flg. erhverv på Tunø:

Grøntsagsproduktion – med salgsboder ved havnen og i byen. Røgeri- og café virksomhed på havnen. Havnefoged. Indehavere og forpagtere af spisesteder. Ejer af minigolf med café. Værelsesudlejning. Billedkunstner m. galleri og café. It-virksomhed. Graver. Korsanger. Præst (delepræst). Cykeludlejning. Købmand med café. Bryggeri. Turistguide. Caféejere. Tømrere. Sommerhus- havne- og teltpladsservice. Renovationsmedarbejder. Kørsel med Traxa. Sygeplejerske. Hjemmehjælper. Sommerlæge. Handelsfirmaer. En systue med produktion af sanddyner. Analysekonsulent og handicapplejer pendler ad hoc. Størstedelen af de nævnte erhverv udføres på deltid eller som sæsonarbejde. (her foreslår jeg listen skal være per erhverv, hvor der kan klikkes på hvert af ovenstående punkt, som leder direkte til vedkommende hjemmeside, mailadresse eller telefonnummer)

Der er formentlig et marked for dyrehold, kunst- og kunsthåndværkproduktion, produktion af fødevarespecialiteter og div. servicevirksomheder m. eksport.

På Tunø stopper arbejdslivet ikke i 60’erne, men måske ved de 90. Enten er der et job at passe, eller også sørger vores over 25 foreninger for at holde vores lille samfund i gang med frivillig arbejdskraft.

Kontakt evt. vores erhvervs- eller beboerforening for flere oplysninger om iværksættermuligheder.